Håndarbejdets fremme

Derfor skal du indtage proteinpulver til din træning

Bruger du time efter time i træningscentret uden at opnå tilfredsstillende resultater? Så bør du anskaffe dig proteinpulver, da det er den bedste løsning til at forbedre din indsats i træningslokalerne, og opnå tydelige resultater til gavn for dig selv og din krop.

Du har nok opdaget at mange der træner hårdt og intensivt render rundt med en form for ”shake” i hånden. Sådan én indeholder proteinpulver, og det er vejen frem, hvis du ønsker at få et optimalt udbytte af din træning. Men hvad er proteinpulver egentligt og hvordan fungerer det? Dette kan du blive klogere på, hvis du læser videre her.

Hvorfor proteinpulver?

Proteinpulver er et kosttilskud, der kan supplere din almindelige kost, og har til formål, at forøge din muskelmasse. Restitutionsfasen efter en træning er utrolig vigtigt, da det er her at musklerne vokser og muskelfibrene styrkes. Proteinpulver bidrager til, at din krop restituerer hurtigere, således at du hurtigere bliver klar til endnu en omgang træning.

Proteinpulver er kort sagt protein fra forskellige kilder i pulverform. Det skal som oftest opløses i vand, hvorefter det indtages som en drik.

Find det rigtige proteinpulver

Der findes ikke som sådan en type proteinpulver, der bare er bedre end de andre. Hvilken en du skal vælge, afhænger af en lang række forskellige faktorer såsom hvordan du ønsker at bruge det, evt. allergier, hvorvidt du er laktoseintolerant og mere. Ydermere svinger kvaliteten meget fra produkt til produkt, og du bør derfor nøje overveje, hvilken type proteinpulver du skal anskaffe dig inden du går på indkøb.

De mest populære varianter er fremstillet af whey-, kasein-, æg- eller sojaprotein. Både whey- og kaseinprotein er fremstillet af mælk, men førstnævnte optages meget hurtigere i kroppen, hvorfor det er oplagt at indtage før, under eller lige efter din træning. Ydermere er det gerne det billigste af dine muligheder, hvilket bidrager til at gøre det meget populært. Kaseinprotein bør optages før sengetid, da optagelsesperioden er lang, og processen derved kan i iværksættes i løbet af natten.

Æggeprotein er som navnet antyder udvundet af æg, og i sammenligning med de to førnævnte produkter, indeholder æggeprotein langt flere vigtige aminosyrer, vitaminer og mineraler. Derfor er produktet her også noget dyrere end alternativerne, men til gengæld er du sikker på, at der er kvalitet i det produkt du køber.

Den sidste mulighed er sojaprotein, der foruden at være det eneste produkt der egner sig til veganere, også indeholder alle de essentielle aminosyrer. Det største minus er dog, hvorvidt den øgede mængde af soja i din indtagelse er gavnlig for kroppen.

Hvornår bør du indtage proteinpulver?

Som du nok har kunnet regne ud efter du har læst det seneste afsnit, så afhænger mængden og tidspunktet for din indtagelse af proteinpulveret meget af det enkelte produkt. Som udgangspunkt er det dog en god idé, at medbringe en proteinshake ved fx styrketræning eller intervaltræning og indtage den umiddelbart efterfølgende.

Fordelen ved proteinpulver kontra andre former for kost indeholdende protein er, at det er lettere at medbringe og blot skal blandes op med vand for at være helt klar. Proteinpulver kan dog på ingen måde være en erstatning for at de almindelig måltider, men skal i stedet ses som et supplement der kan være med til at forbedre din træning.

Hvis du træner regelmæssigt kan protein dog også sagtens med fordel tænkes ind i hverdagskosten, hvor man ved mange almindelige tilberedte måltider, let kan komme til at være i underskud på protein. Hvis du fx tilføjer en skefuld protein i din havregryn med mælk om morgenen, vil dit første måltid på dagen gå fra at være ret lav i protein til pludselig at give et skub i den rigtige retning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk