Dansk blomstergarn
Dansk Blomstergarn©

Vores broderigarn - Dansk Blomstergarn© - er indfarvet efter plantefarver på en måde, som giver den størst mulige lys- og vaskeægthed. Derudover har garnet den egenskab, at man på de fleste stoffer kun anvender én tråd, hvilket indebærer, at den ikke snor sig, hvorved det bliver nemmere at sy med garnet.

Dansk Blomstergarn© er et fint, mat bomulds-brodergarn. Med sine 102 indbyrdes fint afstemte nuancer, gives broderierne den attraktive naturalistiske virkning.

Farvemesteren, der var behjælpelig med at finde de helt rigtige nuancer, var Einar Hansen i Vejle, som var berømt for sit arbejde med at skabe en nutidig farvekunst, der var på højde med fortidens. Resultaterne af det samarbejde, som Haandarbejdets Fremme indledte med Einar Hansen i 1929, eksisterer den dag i dag. Hans farver ligger til grund for de smukke nuancer, som Dansk Blomstergarn© er blevet berømt for.

Navnet Dansk Blomstergarn© blev valgt som en hyldest til maleren og væveren Gerda Bengtsson, som har skabt de velkendte blomsterbroderier.

Change language to Danish Change language to English Change language to German
Haandarbejdets Fremme Production ApS
 
 
Dansk blomstergarn