Håndarbejdets fremme

Sådan får du mere tid til at dyrke din hobby

I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til også at dyrke sine fritidsinteresser. Er du for eksempel glad for at lave alverdens håndarbejde, så ved du allerede, at det tager tid, samt at det aldrig bliver helt godt, hvis du haster dig gennem arbejdet. Men hvad kan du så gøre for at frigive mere tid til håndarbejdet? Hvordan får du hevet de ekstra timer ud af døgnet, som vi alle godt kunne bruge? Svaret er ganske enkelt planlægning og vaneændring. Der er flere små tips til, at få hverdagene til at glide lettere.

Planlæg madlavningen i god tid og forbered maden

Planlæg gerne madlavningen for eksempel i weekenden, og klargør så meget som muligt i god tid. Det vil sige, foretag indkøb til hele uden. Herefter forbereder du så meget af maden som muligt, så det er hurtigt at lave retten på selve dagen. Det kan du gøre ved at skære grøntsagerne ud og opbevare dem i bøtter i køleskabet. Kan retten fryses, så lav flere portioner på en gang, så har du altid måltider liggende klar i fryseren til de dage, hvor det bare skal være nemt og hurtigt.

Færre indkøb og kortere forberedelsestid frigiver tid

Når du nøjes med at handle en enkelt gang om ugen, og samtidig nøje planlægger og forbereder måltiderne, så får du ganske enkelt frigivet mere tid i din hverdag til at dyrke dine fritidsinteresser. Hvis du blot anvender et par effektive timer i weekenden, har du bedre tid til andre gøremål. Derudover så slipper du også for at bruge tid på at tænke over aftensmaden i løbet af dagen, da den er planlagt. Ydermere er der ligeledes penge at spare, ved at foretage færre indkøb, idet du undgår for mange impulskøb i løbet af ugen.

Benyt dig af din computer eller lignende

Et andet tip er at benytte dig af internetbutikker. Du kan for eksempel få alle dine indkøb leveret hjem til dig, herved slipper du for at bruge tid på at skulle i supermarkeder og andre steder for at handle. Det er simpelthen så nemt. Du kan naturligvis også købe alt andet, som du får brug for fra diverse internetbutikker. Fysisk shopping er nemlig en massiv tidsrøver, som fratager dig den tid, som du egentligt heller ville have brugt på din hobby. Igen er det praktisk med planlægning og at samle indkøb, så du ikke i stedet bruger din tid foran computeren.

Prioriter dine gøremål

Et tredje tip er at prioritere dine gøremål nøje. Måske kan støvsugningen godt vente en dag eller to, og måske kan oprydningen gøres primært i weekenden ved fælles indsats. Vasketøjet løber heller ingen vegne, og kan godt gøres, når du er småtræt og alligevel ikke kan koncentrere dig om noget sjovere. Husk på at du i sidste ende bliver gladere for at have brugt tid på din fritidsinteresse, end at bruge tid på huslige pligter, medmindre husligt arbejde selvfølgelig er din hobby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk