Håndarbejdets fremme

Væk det kreative i dine børn tidligt

Nogle mener, at kreativitet er en kompetence, som der bliver mangel på i fremtiden. Grundet adgang til IPad, computer og telefon stimuleres børns kreative evner ikke på samme måde, som tidligere. Gennem kreativitet og visualisering udvikler man empati og lærer om verden. Børn skal tidligt træne deres måde at være kreative på ved at fordybe sig i ting, tænke over noget og arbejde problemløsende.

Det er forældres rolle at guide børnene i den rigtige retning ved at tilbyde lege og aktiviteter, som styrker kreativiteten og fordybelsen. Kreativ tænkning kan være alt, hvor der udforskes, eksperimenteres og skabes. Det kan også være i lege, hvor barnet skal tænke anderledes og ud af boksen.

Med klodser fra Kapla giver du dit barn mulighed for at fordybe sig, tænke anderledes, bruge sin fantasi og skabe.

Verden ændrer sig hurtigt

Kaplaklodserne blev udviklet af hollænderen Tom van der Bruggen i 1987. Han havde altid ønsket sig at bygge et slot. Han fandt en gammel ruin i Sydfrankrig og ville her bygge sit højtønskede slot. For at visualisere sin drøm, brugte han træklodser til at bygge en lille model. Han fandt dog hurtigt ud af, at han ikke kunne bruge træklodserne til hele konstruktionen, da dimensionerne ikke passede til f.eks. gulvet og loftet. Denne opdagelse førte til udviklingen af den nu kendte kaplaklods, som har dimensioner, der kan bruges til alle typer af konstruktioner. Ratioen 1:3:5 på klodserne muliggør at kunne bygge både stærke og arkitektonisk smukke konstruktioner.

Da verden i dag ændrer sig hurtigt, er det godt at have et legeredskab, som kan bruges på alle tænkelige måder. Ideen bag klodsen er at give barnet ro ved at have en simpel ting, som kombinerer kreativitet og koordination.

Kapla: En alsidig klods

Klodser fra Kapla er flade træklodser af ubehandlet pinjetræ, som ikke har særlige former eller farver. De har ikke et bestemt formål, men lægger op til alle typer af konstruktionslege. Der behøves ingen lim eller søm for at holde konstruktionerne sammen. De glider ikke fra hinanden grundet træets ru overflade, og der kan uden besvær bygges store kreationer. Klodserne henvender sig til børn fra 3 års alderen (og voksne) med fokus på at udvikle kreativitet og fantasi.

Da alle klodser er ens, nemme at stable og uden bestemte former, lægger legen op til, at barnet selv skal visualisere, kreere og gøre sin fantasi til virkelighed. Udover at styrke barnet kreative evner, styrker det også finmotorikken, samt øje-hånd koordinationen. Klodserne skal stables og balanceres ovenpå hinanden, hvilket kræver et godt samarbejde mellem de små muskler i fingre og synssansen. Placering af klodserne lægger op til, at barnet skal være tålmodig og rolig. Dette støtter ideen om at skabe fordybelse og harmoni i legen.

Helt simpelt går legen med klodserne ud på, at barnet stabler dem ovenpå hinanden. Formen bestemmes af barnet og begrænses kun af forestillingsevnen. Man kan bygge hvad som helst og inspiration er tilgængeligt adskillige steder på nettet. Det er bare med at komme i gang, for børnene elsker det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk